OLDTIDEN  =  "UNGTIDEN"!  (VILLY  SØRENSEN) 

ODYSSEUS  SOM  EKSEMPEL:  DEN EUROPÆISKE, GYMNASIALE  NYSGERRIGHED 

KAOS (svælg, uorden)  >  KOSMOS  (skønhed, harmoni) 

GRÆKENLAND =  CA.  900  SELVSTÆNDIGE POLIS'er   >  AGON  (kappestrid) 

                     DANSK / EUROPÆISK     KULTURS     GRUNDLAG: 

HELLAS:                                                   PALÆSTINA:                                ROM:

VIDEN- skab                                                    TRO                                  ORGANISATION 

FILOSOFI                                                          etik                                     SOLIDITET 

SKOLÉ, GYMNASION 

DEMOKRATI  (folkestyre) 

KUNST:
TEATER/DRAMA 
ARKITEKTUR 
LITTERATUR/POESI 
KROPSKULTUR (De olympiske Lege) 
--------------------------------------------------------------------------------------------------- 
HOMO  SPIRITUALIS                                                                               HOMO FABER

FORMER:                                   TID:                          INTERESSEFELT:
=====================================================================
(MYSTERIE) RELIGION                        FØR 550                       GUDERNE               RELIGIØST

Arkaisk tid, Homer                                                                                                         THEMIS
------------------------------------------------------------------------------------------------------
JONISKE
NATURFILOSOFFER                              550ff.                           NATUREN              FYSIS 
------------------------------------------------------------------------------------------------------
SOFISTERNE                                           450ff.                          MENNESKET          NOMOS
Perikles, klassisk tid                                                                   som POLISVÆSEN
------------------------------------------------------------------------------------------------------
SOKRATES                                            (469-399)                     SJÆLEN                     ETISK
Opløsningstiden                                         400ff.                           ARETÉ
------------------------------------------------------------------------------------------------------
LYKKEFILOSOFIEN:                            350ff.                            VELBEHAG 

Diogenes: Kyniker                                                                          Epidauros

Epikur: Epikuræer                                                                                                           ÆSTETISK

Zenon: Stoiker

FRELSERELIGIONER:

Mithra, Isis, Kristendommen
=======================================================================
GRÆSK HISTORIEOPFATTELSE:                              Cirkulær, organisk

JØDISK/KRISTEN  HISTORIEOPFATTELSE:           Lineær, målrettet

Skabelse/Begyndelse --------> Forløb/Prøvelse ------->     Mål/Dommedag

  750 -   480
  480 -   330
  480 -   450
  450 -   400
  400 -   330

  330ff.

ARKAISK KUNST
KLASSISK KUNST:
TIDLIG KLASSISK KUNST
HØJKLASSISK KUNST
SENKLASSISK

HELLENISTISK KUNST

ekspressionisme, typer,

idealisme
"idealiserende naturalisme"
naturalisme

patetisk realisme; manierisme

Arkaisk kunst: 
       750 - 480 
 
 

  FRONTALITET 
 
 

  ARKAISK SMIL 
 
 
 
 

  SAMFUNDS- 
  BETYDNING 
 

KLASSISK KUNST: 
        480 - 330

Tidlig klassisk kunst:
        480 - 450
   "Den strenge stil" 

  KONTRAPOSTOEN 
 
 
 

Højklassisk kunst:
        450 - 400
 
 
 

Senklassisk Kunst:
       400 - 330
   "Den bløde stil" 
 
 

Hellenistisk kunst:
           330 ff. 

Storskulpturer inspireret fra Egypten fra. ca. 800. Mand: kouros; pige: kore. 
Dyrefigurer: løve, sfinx. Votiv- (offer-) gaver til guderne, kultstatuer, atletvindere, 
tempeludsmykning: relieffer, metoper, friser. Al skulptur bemalet, ofte sammensat 
af flere dele. 
1: Kroppen: fuldstændig symmetri; figuren står med ligevægt på begge ben; lodret 
symmetriakse, vandrette akser gennem knæ, hofter, bryst, skuldre, øjne: frontalitet. 
I begyndelsen af perioden: armene tæt ind til kroppen, senere friere stilling.Udtrykskraft, 
ekspressionisme. 
2: Hovedet: i begyndelsen af perioden er øjnene vidtåbne og nærmest kun indridsede,  senere lidt dybere hugning med angivelse af øjenlåg. Læberne danner det karakteristiske arkaiske smil. Håret stiliseret, mænd: langt i skakbrætmønster. Senere til mænd: kort hår ordnet i spiralkrøller; kvinder: langt hår. 
3. Dragten: Chiton: undertrøje, skjorte i tyndt stof. Himation: kappe, et stort stykke stof 
draperet efter behag, ofte skråt over brystet. 
De arkaiske storskulpturer er inspireret fra Egypten, og de afspejler denne tids opdagelse 
af det enkelte menneskes betydning for polis, demokratiet, i filosofi og videnskab, i hoplithæren, på stadion, under de olympiske lege fra 776 f.Kr. - samtidig var de hyldest til guderne. 

Søgte en enhed mellem natur og ideal. Hvilede på naturalismen, men søgte en dybere, almen ophøjet sandhed end den øjeblikkelige og individuelle (jvf. skønhedens idé hos Platon). 

Med "Perserstormen" 480 forsvinder det arkaiske smil, stilen bliver præget af dyb religiøs 
ophøjet ro og taknemmelighed over for guderne. Der kommer mere udtryk i ansigtet, i 
kroppen bevægelse, symmetrien og frontaliteten afløses af kontrapostoen: den bevægelige 
ligevægt: kroppen hviler på standbenet og støtter let til støttebenet; de vandrette linjer 
forskydes ud i en spids vinkel uden for standbenet. Hugningen bliver lidt dybere, øjnene    ligger længere inde, ører og navle bliver mere naturlige, håret ikke dybt, foldekastet i tøjet stadig stiliseret. Atletlomme og diafragma markeret. Peplos'en er den tunge kvindedragt af uld. Ro, afklarethed, harmoni, balance; det almene, det ophøjede - idealisme. 

Korrekt anatomi, bevægelse og harmoniske, perfekte proportioner, afbalancering af de enkelte dele. Dybere furer til at angive folderne i chitonen, endnu dybere i himationen. Våddragtseffekten mod slutningen af perioden lader ane kvindekroppen bag. Fidias betydeligste skulptør. Stilen, der er mere naturlig end den strenge stils rene idealisering,  kan karakteriseres som "idealiserende naturalisme". 

Mere runding, organisk og fri behandling af kroppens overflade; spil mellem lys og skygge, det konvekse og det konkave. Hår og øjne hugges dybere. Flere detaljer og mere objektiv gengivelse. Naturtro portrætter; nu flere personer i en skulpturgruppe; gravrelieffer eller dagligdags motiver, krops- og øjenkontakt mellem personerne. Det psykologiske mere fremtrædende. Naturalisme.

Endnu større frihed i overfladebehandlingen og udførelsen af detaljer. Individualisering og 
realisme. Portrætkunst og dramatiske motiver. Subjektiv gengivelse med stærke følelser. 
Manierisme: flot, teknisk dygtig, men udvendig stil, hvor hånden styrer mere end hjertet. 

Mykensk kunst:
   1600 - 1100

Geometrisk kunst
   1100 - 750 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Arkaisk kunst: 
   750 - 480
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Tidlig klassisk kunst:
     480 - 450
 

Højklassisk kunst:
     450 - 400
 

Senklassisk kunst:
     400 - 330
 
 

Hellenistisk kunst:
    330ff.

Imitation af min oiske motiver, f.eks. blæksprutter; skematisk, stift, enkelt, ensformigt, stereotypt, statisk, stiliseret, lægger op til næste stilperiode. 

Proto-geometrisk stil (1100-900): sparsom dekoration, meget enkel, symmetrisk, vandrette linjer, bølger, (halv)cirkler følger formen. 
Geometrisk stil (900-750): rette linjer, lodrette og vandrette borter af abstrakte, geometriske mønstre, meander-bort, zig-zag-linjer, cirkler. 
Hele fladen udfyldt: horror vacui. 
Fra 8. århundrede tilføjes stiliserede dyr og (tændstk)mennesker i silhouet = næsten "tegn", ligeså stiliseret som et piktogram. Malet efter største udstræknings princip (egyptisk): hoved og ben set fra siden, krop forfra. Gigantiske gravvaser med begravelsesoptog, kamplege rovdyr i naiv realisme.
I slutningen af perioden (750): orientalsk påvirkning: plamnter, dyr, fabeldyr, evt. i friser. 
Borter: palmette-, stråle-, tunge-, meanderborte, rosetter. Klarhed og orden. Geometri. 
 

Videreudvikling af den orientaliserende påvirkning i sengeometrisk tid: geometrien udvides med dyr og fabeldyr: sfinxer, sirener. Mennesker mere naturalistiske, men typer, ikke individualiserede. Ornamentik: spiraler, kors, tove, volutter, palmette-, tunge-, stråle-, trappe-, meanderborte; vinløv- og vedbenranker. Slagscener, sport, væddeløb, mytologiske scener. 
Sortfigursteknikken udvikles fra ca. 700: detaljer indridses i figurenes sorte grundfarve før brændingen. Korinth toneangivende indtil 550, så Athen. 
Rødfigursteknikken: fra 530: detaljer males på den røde figur, baggrunden er sort. Figurerne mere levende; flere detaljer og folder i dragten; menneskelivet anvendes lige så meget som helte og gudelivet i senarkaisk tid (530 - 480). 
 

Tidlig klassisk tid var præget af perserkrigenes alvor. Malerne fremstillede ofte én eller kun få, roligt stående figurer. Øjets geometriske præg ændres imod større naturalisme. Det arkaiske smil forsvinder. Handlingen nedprioriteres til fordel for stemning og sindstilstand. 

I højklassisk tid blev udviklingen af vægmaleriet en konkurrent og trussel mod vasemaleriet, som de dygtigste kunstnere helligede sig. Motiverne var ofte fra intimsfæren, detaljerne blev mere dominerende. Øjet naturalistisk. 

Elegance og lethed i figurtegningen; genrebilleder med flere figurer. Flere farver, mere dekorativt udseende og indhold. Lekytvaser med hvid bundfarve bruges som gravgave. 
 I hele perioden 480 - 330 frem mod hellenistisk kunst går fremstillingen fra en idealiserende til en mere naturalistisk stil. 

I det hellenistiske vasemaleri fordeles figurerne realistisk på flere grundlinjer; flere følelser og farver. Vasemaleriet går dog efterhånden i forfald, det bliver ensformigt eller udvendigt: manieret.

A. Repetition. 
   1)  Planlæg således at I når at læse alle eksamensteksterne, og således at I når at se på de gennemgåede billeder og jeres noter hertil, 
   2)  Læs i små grupper; derved kan I dække hinandens "huller", supplere hinandens noter og hjælpes ad med at se væsentlige pointer i teksterne, 
   3)  Læs målrettet, dvs. med sigte på det der kræves til eksamen (se nedenstående punkt D.1 og D.3) 
   4)  Udvælg egnede steder og gennemfør (sammen) den prioritering og gennemgang af stoffet som forlanges,
   5)  Sørg for at have orden i jeres notater, så der ikke spildes tid med at finde de rette noter frem under forberedelsen, 
   6)  Lad være med at læse sent den sidste dag før eksamen; det der læses under tidspres, glemmes hurtigt, og det er vigtigere at være udhvilet og veloplagt på eksamensdagen. 

B.  Lodtrækning. 
 1)     Hver eksaminand trækker to sedler, en der angiver tekststedet, og en der angiver billedet, 
   2)  Tekstspørgsmålene er valgt blandt de gennemgåede og opgivne tekster 
   3)  Billederne er ikke gennemgået, men har væsentlige træk fælles med de gennemgåede billeder. 

 C.  I forberedelseslokalet. 
   1)  Vær sikker på at du har forstået tekstens afgrænsning inden du begynder på forberedelsen, 
   2)  Regn med at kunne bruge ca. 15 minutter på teksten og ca. 5 minutter på billedet, 
   3)  Nedskriv i stikordsform på det udleverede papir, altså ikke i bogen; det du vil sige om teksten og foretag derefter en prioritering af disse stikord; NB: kun de notater du gør i forberedelseslokalet, må medbringes i eksamenslokalet, 
 3)     Nedskriv ligeledes stikord til beskrivelse og datering af billedet. 

D.  Ved eksamensbordet. 
   1)  Det enkelte tekststed skal 
a)           sættes kort ind i sin sammenhæng  - lad være med at give et langt referat af den forudgående handling og handlingen i selve stykket; i denne fase viser eksaminanden KONKRET VIDEN og  OVERBLIK OVER DEN FORELAGTE TEKST, 
         b)  tolkes og analyseres - her omtales de enkeltheder der er væsentlige for forståelse af teksten;  i denne fase viser eksaminanden EVNE TIL OG FÆRDIGHED I TEKSTFORTOLKNING og SELVSTÆNDIG STILLINGTAGEN TIL TEKSTENS MENING OG HENSIGT, 
         c)  perspektiveres - her sammenlignes med andre tilsvarende tekster inden for fagets pensum eller tekster fra helt andre sammenhænge, gerne nutidige; i denne fase viser eksaminanden OVERBLIK OVER DET SAMLEDE PENSUM og EVNE TIL AT SÆTTE FAGETS STOF I RELATION TIL NUTIDIGE PROBLEMSTILLINGER. 
3)     Begynd med at gennemgå tekststedet; når tiden til denne del af eksaminationen er ved at være gået, vil censor eller eksaminator markere at tekstgennemgangen skal afrundes så der også bliver tid til billedgennemgangen. Det er IKKE eksaminandens opgave at hold øje med tiden. 
4)     Det forelagte billede skal 
         a)  beskrives - her lægges især vægt på de træk der danner grundlag for dateringen; hvis billedet viser en handling, kan der også blive tale om at identificere personer og begivenheder, 
         b)  dateres, dvs. placeres i den kunsthistoriske sammenhæng. 
   4)  Det er det forelagte tekststykke der danner grundlag for eksamen. Det er dette sted der skal tolkes og danne udgangspunkt for perspektivering. Brug ikke tiden på længere almene foredrag om f.eks. Platons forfatterskab eller familiemønstre på Euripides' tid. I bedømmelsen bliver der lagt vægt på at eksaminationen er tekstnær. 
   5)  Følg din egen prioritering fra forberedelsen så du sikrer dig at du får sagt det mest væsentlige om teksten inden for den givne tid. 
 6)    Censor bestemmer hvornår eksaminationen skal afsluttes. 
   7)  Censor har lov til at stille enkelte spørgsmål og vil normalt gøre det gennem eksaminator. 

 E.  Efter voteringen. 
Eksaminanden kaldes ind igen og får meddelt sin karakter i censors påhør. Der er ikke afsat tid til længere, detaljeret begrundelse for den givne bedømmelse. Af hensyn til tidsplanen og de andre eksaminander må en sådan vente til efter dagens eksamensprogram.